|
 Kirurgen og barberen Georg Händel var så ængstelig for, at sønnen, Georg Friederich, født d. 23. februar 1685 i Halle, skulle synke så dybt ned på den sociale rangstige, at han kun blev musiker! Han tog ham ud af skolen for at undgå, at han fik lært noder, men en ven smuglede et cembalo op på loftet, hvor den 7-årige uopdaget lærte sig at spille. Som 11-årig overgik han sin lærer, og som 18-årig skrev han sin første opera (den første af i alt 40!) Så følger tre år i Italien (Firenze, Venedig, Rom og Napoli) med solokantater og operaer. Tilbage i Tyskland 1709 ansættes han som hofkapelmester i Hannover, men drager i 1711 til England og bliver en af Kong George I’s undersåtter. Han staver nu sit navn på engelsk og bliver i England resten af sit liv, hvor han yder sin manddomskunst, og hvor han vel stadig står som den ’største’ komponist!
Som 53-årig fik han en hjerneblødning, men kom sig efter vandkure i Aix-la-Chapelle, og så slog inspirationen gnister! Musikverdenen fik nu sine storslåede oratorier over dramatiske temaer hentet i Det gamle Testamente.
Om aftenen d. 6. april 1759 besvimede han og faldt under en opførelse af Messias; han blev fulgt hjem og udbrød: Jeg vil gerne dø på Langfredag. Det gav den gode Gud ham lov til! Den 14. april 1759 døde han 74 år gammel; og vil man ære den mand, der med sine prægtige mesterværker vil forblive et af verdens "vidundere" så længe, der er musik, kan man gå ind til hans grav i Poet’s Corner i Westminster Abbey i London og sige tak!
Århus Domkirke
Endnu hviler naturen omkring os, men det gør kirkemusikken til gengæld ikke. I de næste 3 måneder sender St. Clemens indbydelser ud til ikke færre end 10 koncerter. Domorganist Kristian Krogsøe åbner onsdag d. 4/3 kl. 17 med dansk orgelmusik af Diderich Buxtehude samt Carl Nielsens ’Commotio’, 1900-tallets største danske orgelværk, der fik sin første offentlige opførelse her i vor domkirke i 1931.
Onsdag d. 18/3 kl. 17 overtager domkantor Carsten Seyer-Hansen og Skt. Clemens drengekor værtsskabet med et af fransk romantiks dejligste korværker, Fauré’s ’Requiem’, der i 1888 fik sin liturgiske førsteopførelse i komponistens egen kirke, St. Madeleine i Paris.
Her er ikke blot skævet til musik for den høje pande, men også for det dybe hjerte. Onsdag d. 25/3 kl. 17 er det domorganisten fra Ribe, Birgitte Ebert, der siger velkommen. Hun er 3. efterfølger til Rued Langgaard, en af de væsentligste danske komponister i det 20. årh, men samtidig en excentrisk og hypersensitiv musikertype. Han blev musikalsk set født for tidligt og følte sig forvist fra hovedstaden. Med det stiftede Langgaardselskab bliver der nu rådet bod på forsømmelsen, og solisten har langgaardmusik i bagagen. Vi fortsætter med besøg fra Bodø i Norge. Men hvad professor Bjørn Andor Drage spiller onsdag d. 1/4 kl. 17, åbenbares os i tidens fylde. 'Nordisk Stabat Mater' er overskriften lørdag d. 4/4 kl. 16, koret Camerata (dir. Martin Nagashima Toft) og cello Niels Ullner musicerer denne gamle passionstekst, hvis kilde er Joh. 19,25. Tonesættere fra 1400-tallet og op til vore dage har ladet sig inspirere af denne tidlige liturgiske tekst. Om der onsdag d. 8/4 kl. 20 (det er jo nu påske!) høres rumlen fra Bachs gravtumba i Leipzig, skyldes det nok, at den store Sebastian lytter ekstra med, når Johannespassionen, en af korlitteraturens kronjuveler, indfattes i klangen fra – hold nu fast – Jutlandia Saxophone Quartet! Mod entré kr. 100 bliver døren åbnet for en enestående oplevelse – og
|
