|
 Vestre kirkegård (fortsat)
af Henrik Fode, historiker og mag.art., "Hen over Torvene" dec 2009 - feb 2010
På Vestre Kirkegård rummer også de mindre pompøse gravsteder historie. Her er sten og gravsteder, der fortæller om krig og besættelse. Sten over byens borgmestre og andre notabiliteter, der har præget byen fra fagforeningsformænd over betydningsfulde erhvervsledere, universitetsfolk og arkitekter til de mange “nydanskere”, der har fundet deres sidste hvilested i Århus. Her hviler imidlertid også de mange “anonyme” borgere i de “anonyme gravsteder”. Det er en ny tendens, der ikke gør det mindre betydningsfuldt at bevare resterne af den begravelseskultur, der er på vej til at forsvinde.
Døden som et miljøspørgsmål
Begravelser som et stykke kulturhistorie har undergået voldsomme ændringer siden den afgørende forordning i 1805, der forbød begravelser inde i kirkerne. Samfundet har ligeledes ændret sig så afgørende, som næppe nogen havde kunnet forestille sig. Det er blevet multikulturelt og mangfoldigt, hvilket har medført helt nye begravelsesskikke. Der er skabt bysamfund med en udpræget industrikultur og langt mindre familiesammenhold end i ældre tid. Det betyder, at begravelseskulturen også er blevet professionaliseret. Mange dør ikke i hjemmet, men på institution, hospital eller plejehjem. Professionelle bedemandsforretninger forestår alt det praktiske og kan også varetage kontakten til det kommunale begravelsesvæsen.
På det sidste kan alt næsten “ordnes” hjemmefra over Internet og hjemmesider. Fra www.begravelsesportalen.dk er der forbindelser eller “links” ikke blot til bedemandsforretninger, blomsterhandlere og stenhuggere, men også til advokatfirmaer, Kirkeministeriet samt Horesta, der varetager hotel- og restauratørernes interesse. Her kan man i farver studere billeder af kister og urner og på det nærmeste arrangere hele begravelsen. Karakteristisk er det dog, at siderne nok er informative, men intet oplyser om priser.
Århus Kommunes Kirkegårde har naturligvis også en hjemmeside, der rummer information til borgerne om de to store kirkegårde. www.aarhuskommune. dk/kirkegaarde. Her ligger prislisten for kirkegårdene, så alle kan se, hvad et gravsted koster, herunder fornyelse af samme. Her er priser på blomster, takster for renholdelse, og så kan man se, hvad det koster af få bogstaver på gravsten malet op eller opsat et nyt, støbt bogstav på gravstenen. Der er også kort over de to store kirkegårde med farver, der viser de forskellige afdelinger. Som noget nyt kan man næsten besøge en pårørendes gravsted hjemme fra computeren, idet det såkaldte GIS system har muliggjort, at der er lagt “net” ned over kirkegårdens enkelte gravsteder. “Gravstedsinfo” har naturforvaltningen kaldt den tjeneste.
Miljøspørgsmålet er ganske som i 1805 igen kommet i centrum. Døden rummer også et miljøspørgsmål. Det er fremgået, hvordan det i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-årene var en stadig kamp at sikre begravelsesjord nok i byen til den voksende befolkning. Indførelse af kremering blev en betydelig lettelse. Nu tales der igen om miljø. Kremering rummer også et miljøelement, uanset den nyeste teknik og tidens bedste filtre.
Der arbejdes derfor med stadig nye metoder: Miljøvenlige kister og urner af forgængeligt materiale og på det sidste diskuteres også muligheder for en helt ny begravelsesteknologi, der baserer sig på fryseteknik. På det område er der allerede gjort forsøg i Sverige. Bliver det en succes kan den teknologi naturligvis også forventes indført på de kommunale kirkegårde i Århus. Miljømæssigt har man her bevidst søgt at være på forkant med udviklingen af hensyn til befolkning, personale samt vore efterkommere. |
