English
Om... Livet i domsognet Mor danser - baby sanser
 

Mor danser ― baby sanser

 

Om tirsdagen er der musikalsk legestue i Århus domsognegård i Skolegade. Mødrene kommer med deres babyer og synger og leger i en times tid, hvorefter der er frokost og hygge. Jeg møder dem en tirsdag til kaffe og snak om legestue, babyer, salmer og en masse andet.

 

af Charlotte Matthiesen, kommunikations- og projektmedarbejder v. Århus Domkirke

 

Der er spækket med børn, mødre, tæpper, legetøj, madpakker, rasleæg og alskens andre ting og sager, da jeg kommer ind i legestuen på 1. sal i sognegården. Deltagerne har netop været i gang med sanglege, salmer og børnesange i en times tid, og nu skal der spises madpakker, ammes, drikkes kaffe og sludres.

 

Snakken går ― som man kunne forvente ― om babyer, kærester, mænd og koner, jobs, mødregrupper osv. Jeg spørger, hvordan de er kommet på at begynde til legestue i Domkirken, og her skinner moder-netværket klart igennem. Den enes mødregruppe stoppede, og hun manglede derfor et alternativ om tirsdagen. En anden hørte om det gennem babysalmesang og en tredje i forbindelse med dåb. Andre igen har inviteret deres mødregruppe, og på den måde er de nu blevet samlet her i Skolegade.

 

Aktiviteterne i legestuen har meget med bevægelse og kontakt mellem mor og barn at gøre, fortæller de. De synger salmer og børnesange, rasler med rasleæg, puster sæbebobler og laver fakter, og babyerne følger med i den aktivitet, der foregår omkring dem. De mindste babyer holder meget øje med deres egne mødre, og de lidt større begynder også at se på, hvad de andre babyer laver.

 

Det er forskelligt, hvad de laver i legestuen fra gang til gang, men nogle ting bliver gentaget, og det er en fordel påpeger en af mødrene. Hun vil gerne bruge nogle af sangene og legene derhjemme, og derfor er det godt at få dem repeteret, så man kan huske dem. En anden af mødrene får at vide, at hun husker sangene ret godt, og det viser sig, at hun har sunget i kirkekor, da hun var barn. På den måde bliver vi mindet om, hvor meget man egentlig husker fra barneårene.

 

_________

2. marts 2010

 

Aktiviteter

 

 

Babysalmesang

 

Bedsteforældresalmesang

 

Bibelkreds for unge

 

Koncerter

 

Musikalsk legestue

 

Natkirke

Kirkekontor • Skolegade 17, 8000 Århus C, Tlf. 86 20 54 00 • Hverdage 9-13, tirs. 10.30-13, tors. tillige 16-18
Domkirken • Store Torv, 8000 Århus C • 1. maj-30. sept. hverdage og lør. 9.30-16, tirs. 10.30-16 / 1. okt.-30. apr. 10-15, tirs. 10.30-15
Website by Innovisio