|
 Der er spækket med børn, mødre, tæpper, legetøj, madpakker, rasleæg og alskens andre ting og sager, da jeg kommer ind i legestuen på 1. sal i sognegården. Deltagerne har netop været i gang med sanglege, salmer og børnesange i en times tid, og nu skal der spises madpakker, ammes, drikkes kaffe og sludres.
Snakken går ― som man kunne forvente ― om babyer, kærester, mænd og koner, jobs, mødregrupper osv. Jeg spørger, hvordan de er kommet på at begynde til legestue i Domkirken, og her skinner moder-netværket klart igennem. Den enes mødregruppe stoppede, og hun manglede derfor et alternativ om tirsdagen. En anden hørte om det gennem babysalmesang og en tredje i forbindelse med dåb. Andre igen har inviteret deres mødregruppe, og på den måde er de nu blevet samlet her i Skolegade.
Aktiviteterne i legestuen har meget med bevægelse og kontakt mellem mor og barn at gøre, fortæller de. De synger salmer og børnesange, rasler med rasleæg, puster sæbebobler og laver fakter, og babyerne følger med i den aktivitet, der foregår omkring dem. De mindste babyer holder meget øje med deres egne mødre, og de lidt større begynder også at se på, hvad de andre babyer laver.
Det er forskelligt, hvad de laver i legestuen fra gang til gang, men nogle ting bliver gentaget, og det er en fordel påpeger en af mødrene. Hun vil gerne bruge nogle af sangene og legene derhjemme, og derfor er det godt at få dem repeteret, så man kan huske dem. En anden af mødrene får at vide, at hun husker sangene ret godt, og det viser sig, at hun har sunget i kirkekor, da hun var barn. På den måde bliver vi mindet om, hvor meget man egentlig husker fra barneårene.
_________
2. marts 2010 |
