English
Om Menighedsråd
 

Aarhus Domkirke

― en katedral af tiden og i tiden

 

 

Som historisk vigtigt bygningsværk er Aarhus Domkirke med sin gotiske arkitektur et symbol på menneskers stræben efter at nå Gud.


Aarhus Domkirke er stiftets hovedkirke, hvor stiftets præster gennem generationer er blevet indviet i deres embede af biskoppen.

 

Aarhus Domkirke er byens hovedkirke. Her samles mange fra byen til store begivenheder som festgudstjenester, store koncerter med kunstnere fra ind- og udland, åbningshøjtideligheder, teaterforestillinger og foredrag.
 

Aarhus Domkirke er sognekirke for beboerne i Aarhus Domsogn. Her samles mennesker til gudstjenester og til store begivenheder i familiernes liv: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Her kommer også mennesker for at søge ro og stilhed i bøn og meditation.
 

Det er menighedsrådets vision at fastholde og udbygge Aarhus Domkirkes tredobbelte position som stiftets hovedkirke, byens hovedkirke og sognekirke:

 

 

Som en katedral af tiden og i tiden vil vi:

 

  • stræbe efter den ypperste formidling af kristendom, musik, livsoplysning, kunst- og kulturhistorie
  • skabe rammerne for et levende og rummeligt fællesskab, så kirken er et godt sted at komme
  • udvide samarbejdet med institutioner og enkeltpersoner
  • være tydelige i folks bevidsthed og udbrede kendskabet til gudstjenester og aktiviteter i Domkirken ved at kommunikere dristigt på moderne betingelser

 

 

Fokusområder

De visionære tanker skal implementeres i konkrete områder af Domkirkens arbejde, og menighedsrådet har besluttet at fokusere på områderne "gudstjenesten", "mødet med kirken" og "de fysiske rammer".

 

Fokusgrupperne er dialog- og idéudviklingsgrupper, hvor man betragter kirken i et bredere perspektiv på tværs af rammer, aktiviteter og eksisterende udvalg.

 

 

Læs også artiklen En Domkirke med visioner.

Kirkekontor • Skolegade 17, 8000 Aarhus C, Tlf. 86 20 54 00 • Hverdage 9-13, tirs. 10.30-13, tors. tillige 16-18
Domkirken • Store Torv, 8000 Aarhus C • 1. maj-30. sept. hverdage og lør. 9.30-16, tirs. 10.30-16 / 1. okt.-30. apr. 10-15, tirs. 10.30-15
Website by Innovisio