|
 Julen findes ikke!
af Ivar Gjørup, tegner, "Hen over Torvene" dec 2009 - feb 2010
Vi ved det godt: Der findes ikke noget juleevangelium. Josef var ikke tømrer. Maria var ikke jomfru. Fødslen fandt ikke sted midt om vinteren. Der var ingen folketælling. Der var ingen stald, og ingen arrig vært i herberget, som ikke gav plads til højgravide kvinder. De hellige tre konger var ikke tre, og de var heller ikke konger. Og de kom bestemt ikke den julenat, hvor Jesusbarnet fødtes, og tilbad altså heller ikke Verdens Frelser i den stald, som ikke fandtes. De kom først mange måneder senere.
Hvor ved vi det fra? Biblen. Læs selv!
Om Josef læser vi, at han var tékton: Han byggede huse. Men landets huse var ikke træhuse, og husbyggere var af samme grund ikke tømrere. Det med jomfrueligheden er lidt mere indviklet. Det er den slags også i dag, hvor unge piger går til lægen og får attest på at være uberørte. Sandsynligvis er der tale om en oversættelsesfejl, de græsktalende jøder læste profeterne på et sprog, profeterne aldrig betjente sig af, nu læste man Moseloven og Profeterne oversat til græsk: Og en græsk parthénos er ganske rigtigt uberørt – men måske spåede Esajas på hebræisk ikke om en ‘jomfru’, men blot om en ‘ung ugift pige’. Det er ikke helt det samme.
Kongerne var mágoi, det var en slags østerlandske stjernetydere. Da de fortæller Herodes om stjernen over Bethlehem, vil han vide, hvornår de så den. Derpå slår han alle drengebørn under to år ihjel i Bethlehem. Stjernetyderne så stjernen i Østerland, da Jesus blev født, sådan må det være meningen hos Matthæus. Og kom først langt senere til hans fødeby. Mærkeligt nok døde Herodes i øvrigt 4 år før Kristi fødsel. Det ved vi fra andre kilder. De samme kilder, som er tavse om denne folketælling under Augustus.
Og nu herberget? Lukas brugte ordet katályma, og han sagde ikke, at der ikke var ‘plads’ til dem: Han sagde, at der ikke var noget ‘sted’ til dem, tópos. Det gør en forskel. Det græske ord katalyma bruges én gang til hos Lukas: Dér betegner det stedet, hvor Jesus og disciplene holdt den sidste nadver. Den fandt ikke sted i en krostue. Et katályma er et privathus, hvor man tager ind og overnatter hos nogen, man kender, og opholder sig som gæst i kortere eller længere tid. Josef & Maria havde truffet de nødvendige forberedelser, de drømte ikke om at rejse midt om vinteren, og de forestillede sig ikke at tage på hotel: De kendte nogen, som de kunne bo hos i Bethlehem. Eller kendte nogen, der kendte nogen.
Sådan gjorde man. Kun professionelle rejsende, karavanefolk og den slags, tog på herberg: Det græske ord er pandokheîon. Den barmhjertige samaritaner hjælper den overfaldne og indlogerer ham på et ’herberg’, skriver vor danske bibel: Et pandokheîon. Lukas ville blive meget forbavset over at høre vores udlægning af hans beretning om Frelserens fødsel. For ham var det indlysende, at det venlige hus i Bethlehem, hvor rejseselskabet fra Nazareth tog ind – som dermed blev deres katályma – ikke havde noget ’sted’ at anbringe en ung mor og hendes nyfødte barn. Så man tog det, der var for hånden, den krybbe inde i huset, som smådyrene åd af: De store dyr overnattede ude, de små skulle værnes mod rovdyr. Deres krybbe, phatne, blev vugge for Verdens Frelser.
Og det var jo praktisk nok. Hvordan skulle hyrderne ellers have fundet ham? Skulle englene have sagt: I går ind i Bethlehem og finder Vesterbrogade 28, så er det over gården, anden sal til højre? Nej: Dette skal være tegnet – I vil finde et barn svøbt liggende i en krybbe. Læs selv: Du finder ingen ‘stald’ hos Lukas, du finder ingen sur ‘herbergsvært’, der siger: Her er lukket, du kan føde et andet sted! Du har tre trin i fortællingen, først fødslen i Davids by Bethlehem, dernæst kundgørelsen for hyrderne på marken; og som det tredje foreningen af de to første trin: Hyrderne får barnet at se, som den himmelske hærskare har sagt dem.
Det er nok. Glædelig Jul!
|
