Hvis man ikke tror på Gud

hvad gør man så?

af Jesper Kiil Jørgensen, sognepræst v. Vor Frue Kirke Århus, "Hen over Torvene" marts-maj 2007

– så tror man på hvad som helst. At fastholde mennesker i den vildfarelse, at det er ligegyldigt, hvad de tror på, bare de tror på noget og selv kan stå inde for, hvad de tror på, er der mange penge i. Projektet med at finde ind til det sande, de åndelige værdier, er blevet en kæmpeforretning.

Det er blevet et “must” hele tiden at udvikle sig. De åndelige værdier og spiritualiteten er blevet et hit. Nu er det ikke længere kun de materielle værdier, der gælder (det har vi nu i den kristne kirke vidst hele tiden), man skal også medinddrage den åndelige dimension i tilværelsen. Og det gør man så. Men det gøres i høj grad ud fra et enøjet forbrugersynspunkt.

Man bestemmer selv, hvad man vil lægge i sin indkøbsvogn, når man vandrer rundt i supermarkedet.

Når vognen er fuld – eller overfuld – af alt det, som man sådan set ikke har brug for, går man til kassen for at betale uden helt at gøre sig klart, at de varer, man lægger op på båndet, er udtryk for ens personlige behov lige netop på det tidspunkt.

Man ser det for sig: 5 frosne kyllinger på tilbud, 24 discountøl og tre pakker margarine, og man tænker: det er så det behov, den mand har lige nu (det er en mand med den varesammensætning). På den måde har han i sit individuelle projekt skabt mening i sit liv lige nu.

Han er ikke den eneste. Sådan gør vi alle. Prøv engang (diskret selvfølgelig) at se på, hvad de andre har i deres indkøbsvogne, og kig på, hvad du har i din egen og tænk over, hvad det er udtryk for.

Indkøbsvognen er et individuelt projekt, som er med til at give livet mening.

Sådan opfatter vi det efterhånden også, når vi med troens indkøbsvogn kører rundt i religionens og åndelighedens verden.

Man kan tage lidt her og lidt der og efterhånden sammensætte et varesortiment, der svarer til ens øjeblikkelige behov.

Man kan også tage på kursus, og det er dyrt. Masser af dyre konsulenter prøver på at bilde erhvervslivet ind, at de får højere indtjening og gladere medarbejdere, hvis de, under ledelse af konsulenten, vil gå på indkøb i den religiøse mangfoldighed og sammensætte et “mix”, der passer til det individuelle projekt lige nu. Om en måned er projektet måske et andet. Men så kommer konsulenten igen og råder til, hvilke varer der puttes i den åndelige indkøbsvogn.

For det der med tro det er da et individuelt projekt, er det ikke? For det er da mig selv, der er den vigtigste i hele verden, og det er da mig selv, der skal give mit eget liv mening, er det ikke?

Nej det er ikke. Ikke i en kristen sammenhæng. I en kristen sammenhæng er meningen givet på forhånd:

“Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.”

Den vigtigste person i verden er ikke mig selv, men mit medmenneske. Det er kernen i den kristne tro.

Den kristne tro tillader ikke, at man lukker sig inde i et individuelt religiøst selvudviklingsprojekt.