Begravelsespladser uden dominans

af Niels-Jørgen Koordt, forretningsfører for Humanistisk Samfund, "Hen over Torvene" marts-maj 2009

"Gud bevare Danmark" afsluttede dronningen sin traditionelle nytårstale med – og det var sikkert sagt i den bedste mening. Men en del danskere bliver faktisk pinligt berørt over den slags, fordi vi betragter religion som overtro – helt på linie med heksedoktorers besværgelser. Tager man en tur til udlandet, kan man vælge at betragte den lokale overtro med overbærende distance. Men når den udøves dér, hvor man selv bor, og igennem århundreder har etableret sig som et lovfæstet monopol, ved at tvinge vores forfædre til at underkaste sig, så bliver det mere påtrængende at gøre noget ved – selvom det ikke er her i landet, vi i dag finder de værste skadevirkninger af overtroen.

Følelsen af uretfærdighed knytter sig til det historiske monopol, hvor der ikke blev taget hensyn til den enkeltes livssyn. Derfor er det ikke nødvendigvis hygge og varme, der præger indtrykket, når man som ikkereligiøs betragter kirker og deres symboler. Men i dag er der jo ikke mange begravelsespladser, der ikke er knyttet til en kirke og de er derfor præget af den. Det kan man vælge at være ligeglad med – for religiøse symboler kan vel være ligegyldige, hvis man ikke tror på dem? Nej, symboler betyder altid noget – hvis man i praksis tilslutter sig monopolets institutioner og symboler, er man med til at støtte op om det. Jo fl ere der markerer deres tilslutning, desto sværere bliver det for den enkelte at stå inde for sit eget livssyn eller insistere på at respektere deres afdøde slægtninges. Konformiteten er en stærk socialpsykologisk kraft – de fl este bryder sig ikke om at skille sig ret meget ud.

Betyder det så, at Humanistisk Samfund vil have begravelsespladser, der er renset for religiøs symbolik, og hvor religiøse mennesker ikke kan begraves? Nej, det er ikke rene ikke-religiøse enklaver, vi gerne vil arbejde for. Familiemedlemmer og livsledsagereskal have mulighed for at begraves sammen, uanset deres livssyn. Hensynet til de personlige relationer og familien er vigtigere end at markere nogle principper, ved at bygge bastioner. Det, der er væsentligt, er, at den enkelte frit kan vælge livssyn, og at de er ligeværdige på gravpladsen – står der en kirke i midten, er det en kristen kirkegård, hvor livssynene ikke bliver ligestillede.

De begravelsespladser, vi ønsker, er altså noget andet end ikke-religiøse – de er livssynsneutrale. At nogle vælger religiøse symboler på deres grave, er netop udtryk for et individuelt valg, hvor man respekterer den enkeltes livssyn – forhåbentligt. For det er en del af problematikken, at nogle efterladte vælger ikke at respektere den afdødes vilje. Det kan opleves som et overgreb, at en begravelsesceremoni udspiller sig, som om afdøde var kristen. Men det kan være svært for de efterladte at overskue andet end en standardløsning. En ceremoni kan man altid få, uden religion – hvis man ved hvordan. Men en livssynsneutral begravelsesplads – den må man spejde længe efter.

Trods alt er der dog mulighed for at anlægge private gravpladser, hvis man har en grund, der lever op til kravene til størrelse. Det er også muligt at få spredt sin aske over havet. I de kommende år er der også udsigt til oprettelse af skovgravpladser uden tilhørende kapel. Københavns Kommune har også været velvillige overfor ønsker om ikke-religiøse begravelsespladser. Det tegner altså til en gradvis forbedring af forholdene for de, der ikke er troende.